Vagtplanlægning og lønberegning kan være en stor og kompliceret opgave, fx for virksomheder med mange ansatte, varierende ansættelsesvilkår og varierende bemandingsbehov. LESSOR A/S har i mange år leveret komplekse softwarepakker til store og små virksomheder, og har siden januar 2011 leveret vagtplan- og tidsregistreringssystemet LESSOR-Workforce til samtlige af Lagkagehusets ca. 60 butikker.

Til LESSOR-Workforce hører et specialudviklet Conlan CT3001 kodetastatur, hvorpå medarbejderne registrerer deres faktiske møde- og gå-tidspunkter. Butikschef Tina Troelsen i Lagkagehuset i Aalborg er meget tilfreds med systemet.

Præcis timeregistrering

Når medarbejderne i Lagkagehuset i Aalborg møder ind, taster de en personlig kode efterfulgt af “in” på kodetastaturet. På samme måde registrerer de alle pauser via tastaturet.

På den måde bliver medarbejdernes faktiske timetal registreret, så vi kan beregne den korrekte løn. Hvis der fx har været særlig travlt, og de derfor ikke har holdt pause, kan jeg se det i systemet,

siger Tina.

Vagtplan på app

Tina er især glad for LESSORs app, der altid viser hende og hendes medarbejdere den korrekt opdaterede vagtplan, uanset hvor de er.

Der kan godt blive byttet mange vagter imellem medarbejderne, men fordi de kan se den aktuelle vagtplan på appen, er de aldrig i tvivl om, hvem der er på.

Bemandingsplanlægning

I systemet kan Tina gå tilbage i tid og se vagtplaner samt faktiske arbejdstider for hendes medarbejdere. Dette hjælper med at lægge en realistisk vagtplan fremover.

Hvis jeg fx kan se, at der i påsken 2015 har været 3 personer på en vagt, men at de 3 personer ikke har registreret nogen pauser via tastaturet, og jeg samtidig kan se, at omsætningen har været højere end forventet, så har de måske haft for travlt, og så vil jeg overveje at sætte 4 personer på den vagt i 2016.

LESSOR-Workforce
LESSOR-Workforce er et online planlægningsværktøj, der håndterer planlægning af tiden og dialog med medarbejderne i en og samme arbejdsgang.

Den webbaserede løsning skaber overblik for såvel ledere som medarbejdere, der alle får adgang til netop de informationer og funktioner, der er relevante for dem.

Læs mere på lessor.dk/vagtplan

CT3001 eller OSDP

3001-systemet er Conlans egenudviklede 485-protokol, og kan anvendes med en række forskellige formål, da dit udviklingsteam selv har mulighed for at tilrette og videreudvikle softwaren. Derfor er CT3001 et godt valg til OEM-systemer, hvor der er behov for et simpelt kodetastatur med mange eller meget specifikke softwarefunktioner.

Udover 3001-serien leverer vi også OEM-læsere med den nye åbne internationale standard, OSDP. Conlan-læsere med OSDP hedder 3002.

Læs mere om OSDP.