Først skal man have en ide. Og det havde de – den lille gruppe nordjyder, der først i 90’erne besluttede at udfordre de store spillere på markedet for adgangskontrol. En ide og lysten til at arbejde for den.

CT2000 anno 1993

Vi havde en ide om, at de forbikoblere, der var på markedet på det tidspunkt kunne forbedres væsentligt. Først og fremmest skulle de være mindre og smartere, og så ville vi have kapacitiv touch på tasterne. Det var egentlig essensen af projektet,

siger Ejner Hansen, som stadig i dag er direktør i Conlan.

På en lørdag i sommeren 1993 startede Conlan et samarbejde med Alarm System om at designe det nye kodetastatur. Første spadestik blev taget på et møde imellem Ejner og Flemming Ravn og Bjørn-Erik Jørgensen fra Alarm System.

Der havde de lavet det her tastatur, som havde noget af teknologien, men som manglede alt det bagvedliggende til at kunne bruges inden for alarmbranchen som forbikobler,

fortæller Flemming Ravn, som var ansvarlig for sikringsudviklingen hos Alarm System på det tidspunkt.

Flemming Ravn gik blandt andet ind i projektet med at designe et nyt tastatur til forbikoblere, fordi de daværende produkter på markedet ikke levede op til de designmæssige og funktionsmæssige ønsker, han hørte fra Alarm Systems kunder.

Der var to på markedet dengang, og de havde nogle klodsede produkter. De var store og tykke, og tasterne blev slidt. Det var derfor vi så, at der var nogle muligheder i det her tastatur, fordi der ikke var nogen mekanisk aftastning, men derimod den kapacitive aftastning,

fortæller Flemming.

Design og funktion

I udviklingsprocessen blev der allerede fra starten lagt vægt på, at det æstetiske design skulle være markant anderledes end hos de eksisterende produkter på markedet.

Vi var allerede dengang begyndt at se en tendens til, at brugerne gik op i, at installationerne også skulle være pæne at se på,

siger Ejner Hansen.

Derfor var et af de første tiltag at beslutte, hvilke mål enheden skulle have – og derefter at få plads til teknologien indeni.

Vi fandt ud af, at vi ville lave det lange 2×6 tasters format, så det kunne sidde på en dørkarm,

fortæller Flemming.

Det var en meget fri proces, hvor vi fik lov at være kreative og brugte meget lidt tid på at dokumentere udviklingen. Det var nok en af grundende til, at det lykkedes så godt, som det gjorde.

Sommer og sol

Som altid, når man kaster sig ud i et nyt projektet, var der også nogle overraskelser i CT2000-projektet, der kom bag på deltagerne fra Conlan og Alarm System. Den første store overraskelse kom, da det blev sommer og varmt.

Når der blev rigtig varmt, oplevede brugerne, at sabotagealarmen pludselig gik. Når der så gik en sky for solen, så virkede systemet igen, og vi kunne simpelt hen ikke finde ud af hvorfor,

fortæller Flemming.

Det viste sig, at fejlen skyldtes, at varmen fik støbemassen til at bue en lille smule, sådan at den lille sabotagekontakt slap, og så gik alarmen jo. Men det tog altså lidt tid at regne den ud. Man kunne jo ikke se det.

Sort og hvid

Samtidig med at kodetastaturet gik i salg, udviklede gruppen også proxlæseren i samme serie – og også her stødte man på sjove udfordringer.

Vi havde den her proxlæser, og den virkede fint, når den var sat op på hvid maling. Men satte vi den over på sort maling, så virkede den pludselig ikke. Så løftede vi den fra den sorte maling, og så virkede den igen. På samme måde virkede den fint med et hvidt frontlabel, men ikke med det sorte. Så hvordan kunne det være? De var jo helt ens bortset fra farven. Så det undrede vi os meget over,

fortæller Flemming Ravn.

Det viste sig, at problemet skyldtes indholdet af carbon i den sorte maling, som forstyrrede signalerne.

Så lavede vi nogle forsøg med at sætte noget ferrit ind sammen med spolen. Og den ferritplade sidder der stadig i dag, hvilket også er grunden til, at vi ikke har problemet med læsningen, når læseren monteres på metal.

En holdbar klassiker

De havde en ide – nordjyderne – og det viste sig, at det nok var en af de bedre ideer. I dag – over 20 år senere – er CT2000 stadig i produktion hos Conlan. Børnesygdommene er for længst overstået, og tastaturet benyttes stadig som forbikobler, samt til en række andre formål, hvor den fleksible software kommer til sin ret. Designet og funktionerne er nøjagtig de samme, som de var ved produktets lancering først i 90’erne.

Ifølge Flemming Ravn, var det især designet af læseren med de mange funktioner og kombinationer, der gjorde, at den fik en solid position på markedet allerede fra starten.

Det var derfor, vi slog de to konkurrenter, der var på det tidspunkt. Fordi det var så lille, fordi det var så lækkert designet ift. det, der var på markedet dengang.

Den dag i dag er det æstetiske design stadig et af de vigtigste aspekter i Conlans udvikling af nye produkter. Det ses blandt andet i den nyere produktlinje, Mykey, der passer i en Fugaramme i henholdsvis 1 eller 1½ modul. Tiden må vise, om den ide er lige så holdbar, som den, de fik for 25 år siden.